Femern Bælt
Femern Bælt-forbindelsen
Er en politisk aftalt[1] 18 km lang tunnel mellem Danmark og Tyskland under Femern Bælt. Før 2011 var projektforslaget en bro. Projekteringsloven blev vedtaget i foråret 2009[2], og anlægsloven blev vedtaget 28. april 2015[3].Den 6. februar 2019 har ledelsen i Femern A/S fået overdraget den underskrevne tyske myndighedsgodkendelse fra de tyske myndigheder i Slesvig-Holsten. Femern Bælt-tunnelen forventes at stå færdig i 2029[4] . Til den tid vil det være verdens længste sænketunnel.
I april 2009 blev Femern A/S udpeget af transportministeren til at gennemføre forberedelser, undersøgelser og projektering af en fast forbindelse over Femern Bælt. Oprindelig var den foretrukne løsning en skråstagsbro til både vej og jernbane, men i 2011 blev det besluttet at etablere forbindelsen som en sænketunnel[5] på basis af en løsning fra et konsortium ledet af Rambøll.[6] Forbindelsen vil blive en del af Fugleflugtslinjen. I dag kan man sejle over Femern Bælt med færge fra Rødbyhavn til Puttgarden. Projektet har som formål at begunstige den økonomiske udvikling i Øresundsområdet og skabe bedre sammenhæng mellem de nordiske lande og kontinentet,[7] og forventes at have en forrentning på 5% pro anno.[8]
Billedet fra 2017
I baggrunden ,opførsel af den nye fabrik til tunnelelementer .Femeren Bælt byggeriet.
Januar 2021
Set fra Havnen i Rødbyhavn.
Set fra Østersøbadet, det fremskudte dige.
Set fra Femern bælt udsigtsplatform.
Der bliver banket spuns i ,ved indgangen til tunnel portalen .
TRADITIONEL SPUNS
Traditionelt spuns (trapez etc.) anvendes oftes som støttemur eller som afstivningsvæg for optagning af jordtryk. Af andre anvendelsesmuligheder kan nævnes havnefronter, kystsikring etc.
På det nye års allerførste dag blev første spadestik taget til forbindelsen over Femern Bælt, der har været under planlægning i 25 år. Det oplyser Transport- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.
December 2020
Udgravning til det fremskudte dige, til tunnelellement fabrikken .
