Nogle billeder ligger enkeltvis, hvilket betyder at det har en fast størrelse. Andre er lagt ind som et billedgalleri, her vil  markøren ændre sig til en hånd, klik på billedet og man kan se det i stor størrelse.

 

Weekend tur til Faxe/ Jylland

Lørdag den 20 Feb

Efter et par uger med snestorm og frost  12-15  -gr, er der nu forårsvejr i luften, vi skal have afprøvet vores nye TV, som vi finder ud af virker hel perfekt. Destinationen er denne gang Faxe Ladeplads, en lille havn som ligger ud til Faxe bugt.

Vi går tur på stranden

Her er grødis i havnen, det bliver en kold og rolig nat.

Søndag den 21 feb

Vi besøger kirkegården, går tur, møder andre med hunde og får en snak. Møder bl.a en lystfisker som kunne fortælle at der er mange havørreder i og omkring havnen, en interessant oplysning. 

Senere kommer Bjarne og Sanne, de har overnattet på Rødvig havn, vi hygge snakker nogle timer. Inden vi kører til Faxe kalkbrud, et 63 millioner gammelt koralrev, vi kommer lige omkring solnedgang, så det blev et hurtig besøg, der er gangstier rundt i området, så vi kommer tilbage på et senere tidspunkt.

https://faxe-kalkbrud.dk/

Derefter kører vi til Enø ved Karrebæksminde for at overnatte. 

Mandag den 22 Feb

Her får vi verdens flotteste  solopgang inden vi kører hjem igen.

 

Jyllandstur

Torsdag den 18 Marts

Vi har i længere tid mistet vand fra vandtanken, og vandpumpen kørte med en del efterbanken, som om den ikke kunne holde trykket.

Det viste sig at der dryppede vand omkring varmvandsbeholderen, heldigvis dryppede det kun under bilen. Problemet viste sig at være en ventil som var utæt. Nu er problemet løst, og det ser ud til at vandpumpe problemet også er løst.

Turen starter efter Birthe får fri fra testcenteret kl 16:30

Direkte til Dancamper i Horsens, hvor vi overnatter udenfor porten.

Vegavej 8, 8700 Horsens   N 55°50’03.3″  E 9°47’30.5″

Fredag den 19 Marts

Efter den lille reparation, forsætter vi nordpå til Sletterhage fyr

Sletterhagevej 58, 8420 Knebel

N 56°05’42.9″   E10°30’46.3″

56.095245, 10.512867

Sletterhage Fyr er et fyrtårn beliggende på den sydvestlige ende af halvøen Helgenæs på Mols. Fyret blev opført 1872, men det nuværende fyr er fra 1894 og er et rundt hvidt tårn, 16 meter højt. Flammens højde over havet er 17 meter. 

Her skal vi mødes med Kirsten og Richard

Lørdag den 20 Marts

Hele dagen bruger vi her, hygge snakker, går tur og Kirsten inviterer på hamburgryg med flødekartofler ,heldigvis tog vi de fleste biller i går, for i dag er det hel overskyet.

Tyskertårnet.

Lige ved siden af Sletterhage fyr finder man den gamle radarstation der var i brug under den kolde krig, hvor man observerede russerne. Har man mod på en lille gå tur ad stranden eller gennem skoven kan man komme ud til Tyskertårnet. Tyskerne brugte tårnet som en udkigspost hvor de kunne overvåge det sydlige Kattegat og indsejlingen til Århus havn. I dag er det et yndet udflugtsmål for både lokale og turister. 

Søndag den 21 Marts

Vi siger tak for denne gang og kører mod vest og vesterhavet

På vores vej vestpå kommer vi forbi Mørke, på Djursland, her ser vi pludselig en af disse trolde, som findes flere steder i landet. Kæmpe trolde som er lavet af affaldstræ.

https://travelmore.dk/troldejagt-i-danmark/

Næste stop er Thorup strand  Thorup Strandvej 295-289, 9690 Fjerritslev

N 57°08’24.7″    E 9°07’13.6″

Thorup strand er kendt for en tv serie om

”Gutterne på kutterne” det eneste sted i Danmark hvor man trækker kutterne op på stranden.

Vestkysten er altid en oplevelse, og det er det også i dag, store bølger og solskin. Vi spiser frokost ,og fortsætter til Vorupør strand ,her skal vi se bølgerne når de rammer molen, det har vi set på flere billeder ,nu vil vi selv opleve det .Vorupør er kendt for havbadet :

planlaeg-din-tur/havbad-i-vorupoer-

Vesterhavsgade 135B, 7700 Thisted

N56°57’36.2″   E 8°21’50.7″

56.960053, 8.364075

Det er speciel at være her, sandet ligger som driver rundt i gaderne og bølgerne skuffede ikke i dag.

klik på billed for stor størrelse.

Efter vores billedsafari finder vi en parkeringsplads i klitterne lidt uden for byen, her overnatter vi i læ af klitterne.

Mandag den 22 Marts

GPSèn er sat til Hvide Sande, den hurtigste vej er at sejle fra Agger til Thyborøn, denne sejltur har vi aldrig prøvet Men vi beslutter alligevel at køre hjemad, arbejdet kalder snart igen, og der er ca 430 km hjem herfra Agger til Maribo. Vi kører hjemad, og tager til Hvide Sande en anden gang, måske vi kan finde en dag i solskin til sejlturen.