Bisættelsen
For at holde styr på mine tanker og spekulationer og for nogle gange at undgå at få mareridt om natten, skriver jeg det ned, for på den måde at prøve at forstå om det er mig som er ved at være skør.
Mareridtet starter den 25 januar 2024, jeg bliver ringet op af Martin, som fortæller at Malene er død, fundet under isen i en sø ved Hillerød. Jeg prøver at være så fornuftig som jeg kan, Malene havde en sindslidelse, som betød at hun ikke ville have kontakt med nogen.
Men hun er stadig min datter, og følelserne er svære at styre. Under hele bisættelsen, skal jeg diskutere med Martin.
Jeg snakker med min ex kone (Martins mor ), Skal jeg stå for bisættelsen ?
Det svarer hun glad ja til .
Jeg kontakter en bedemand, Fischer Begravelsesforretning (Chalotte )
og forklarer situationen.
Malene har hjemkommune i Vejen, men ligger jo på retsmedicinsk i København.
Det er meget dyrt at fragte en kiste fra København til Vejen, og Malene havde ingen penge, derfor bliver beslutningen at det bliver en kommunal bisættelse.
Så kommunen bestemmer den billigste kiste, uden blomster, sten og gravplads, så det vil være på de ukendte.
For mig er det okay, Malene ville jo ikke være blandt andre. Hun ville gå sine egne veje,
Martin har dog den gode ide om hun kan ligge hos sine bedsteforældre, det synes jeg er en rigtig god ide, der er betalt frem til 2032.
Hvem kontakter familien :
Jeg meddeler Martin at jeg nok skal kontakte familien, hvilket han ikke svarer på.
Jeg synes ikke der er nogen grund til at ringe rundt kl 23 om aftenen, så jeg venter til næste morgen.
Ringer til Vera, og finder ud af at Martin havde ringet aftenen før!
Og hvorfor nu det ?
Hvem skal bære?
Jeg besluttede at jeg ikke kunne bære kisten og spurgte bedemanden, som selvfølgelig gerne ville bære for mig.
Dette fortalte jeg ved mødet med præsten, og Martin sagde ingenting.
Senere samme aften får jeg en sms fra Martin :
Hej Far :
Nu skal du ikke gør til et stort problem men nu hvor du ikke har lyst til at bære Malene så vil jeg høre dig ad om det ok jeg forslog dig at natascha svoger Tommy fordi jeg stoler på ham og derfor har spurgt ham ad om han kun stå standby for dig hvis du stadigvæk ikke har lyst til at bære sammen med i stedet bedemand
HVORFOR ?? Hvorfor er det så svært at respekter mine beslutninger ?
Det handler ikke om hvad jeg har lyst til,men jeg er lige ved at gå hel ned , når ingen vil respelkter mig !
Næste dag:
Jeg får en opringning fra bedemanden, Malene lugter forfærdelig i kisten, så sammen beslutter vi at det bedste er at rustvognen, og kisten bliver ude på parkeringspladsen.
Så det er der vi tager afsked
Nu skal jeg ikke mere tænke på hvem der skal bære.
Blomsterne:
Er det i orden at Pia`s datter sørger for blomster?
Ja det er i orden, men det er en kommunal bisættelse så i skal selv betale.
Der er ingen penge i dødsboet.
Dødsannoncen:
Der kommer en dødsannonce på facebook, uden mit navn på!
HVORFOR DET ??
Jeg er far til Malene ,men jeg skal ikke nævnes ? .
Efter bisættelse:
Vi inviterer på kaffe og smørrebrød i Vejen idrætscenter, det betaler vi selv .
Her er det ca halvdelen af de fremmødte vi kender, men jeg går rundt og byder velkommen.
Vi sidder for den ene bordende, sammen med Vivi og Ib.
Ved det andet bord sidder de andre. Og Michael holder humøret oppe, han griner højt. Det var da et mærkeligt tidspunkt at grine på. !
Jeg vil aldrig glemme den opførsel, Vera trøster Martin, det synes jeg er godt,
Men hvorfor kan hun ikke være der for sin bror ? (mig)
Bare denne ene gang ! men det skete ikke.
Lige bortset fra Ib og Vivi og Kaj og Lis., så er der ingen som tør at sige noget til mig, eller sidde ved siden af mig.
Der er ingen som har sagt tak for kaffe !
Vi er dybt taknemmelige for den støtte vi fik fra Kaj og Lis i den uge vi boede i jeres indkørsel.
Meget tydelig at ingen fra Martins side hverken kan eller vil accepter mine beslutninger.
Det sidste Martin siger inden han skal med toget fra Maribo,hvor han besøget os i julen .
Martins side ??
Ja hvad betyder det ? For hvad er det vi skal tage med Vera ??
Hvad er det for sladder der bliver delt rundt ?
Jeg har ikke mere lyst til at være der hvor familien er, den familie som jeg troede var der.
Den eneste dag i mit liv hvor jeg havde brug for støtte og forståelse.