Køerne drikker ca 70 l vand om dagen i vinterhalvåret, om sommeren ca 90 l pr ko. Hver ko spiser ca 52 kg foder pr dag. 

 Det giver 25 m3 gylle om dagen. 

175 m3 / uge eller 8500 m3 pr år .  leveret til Nysted biogasanlæg. 

Gylle

Gylle er en flydende staldgødning, som opstår, når kreaturer og/eller svin går på spaltegulve, der tillader både ajle (urin) og møg (blanding af fast afføring og strøelse) at falde ned i et opsamlingssystem. Det sparer meget arbejde at samle dyrenes affald som gylle, og desuden bevares det meste af gødningsindholdet i materialet – i hvert fald indtil det bliver spredt på marken. Fra møget kommer et indhold af kalium, fosfor og magnesium, og fra urinen stammer gyllens høje indhold af kvælstof (her i form af den stinkende luftart ammoniak).

Nysted Biogasanlæg

Nysted-Biogas.

På et biogasanlæg (49 i Danmark) modtager man biomasse i form af husdyrgødning fra landbrug og organiske produkter fra slagterier, mejerier, husholdninger mfl. Biomassen omdannes i en kæmpe tank, hvor bakterierne får optimale vækstbetingelser:

  • en temperatur fra omkring 35 °C (mesofil) til omkring 52 °C (termofil)
  • reguleret surhedsgrad
  • anaerobe forhold

Den dannede biogas består af 60-65 % metan og 35-40 % kuldioxid,[1] samt små mængder urenheder som svovl osv. Biogasanlæg har udslip af metan på et par procent.[2] Ved at fjerne kuldioxid kan metan sendes ud i naturgasnettet,[1] hvor biogas står for 21% i 2021,[3] men andelen svinger efter forbruget.[4] Metangas opsamles og brændes senere af, hvorved man udvinder energi f.eks. varme og el. Den afgassede biomasse er et energifattigt gødningsprodukt rigt på næringssalte. Nyttevirkningen ved energiomsætningen i kraftvarmeanlæg er ca. 85 %, heraf 40 % elektricitet og 45 % til udnyttet varme.

Nye forsøg viser, at et gårdanlæg til fremstilling af biogas kan spare op mod 14.000 tons CO2-ækvivalenter pr. år. Besparelsen i biogasfællesanlæg er ca. 90 kg CO2-ækvivalenter pr. tons biomasse der afgasses. Heraf stammer ca. 40 kg fra den mængde naturgas der erstattes. Yderligere ca. 45 kg skyldes at metantabet fra gylletanke mindskes og via energiudnyttelsen omdannes til CO2, idet nemlig metan har en ca. 21 gange kraftigere drivhuseffekt end CO2,og endelig er der en reduktion som følge af lavere tab af lattergas (N2O) ved udbringning af afgasset husdyrgødning sammenlignet med rågylle.

Dertil kommer, at den afgassede biomasse har en bedre gødningseffekt end rågylle. Denne fordel kan yderligere øges, hvis man separerer den afgassede biomasse i en tør del og en vandig del. I den tørre del vil hovedparten af fosforet findes, mens kvælstofindholdet primært findes i væskedelen. Især den bedre udnyttelse af kvælstofindholdet indebærer en betydelig energibesparelse, da der herved kan spares i forbruget af handelsgødning, der skal fremstilles ved forbrug af el og fossile brændstoffer.